“Talent vinder kampe, men teamwork vinder mesterskaber”
Michael Jordan
Teams med et stærkt samarbejde er mere engagerede i deres opgaver, arbejder hårdere og føler større tilfredshed med deres arbejde. Sådanne teams leverer resultater, der er bedre end summen af de enkelte teammedlemmers præstation.
Andre teams fungerer og præsterer dårligere, og nogle af dem er måske ligefrem præget af personlige konflikter.
Uanset om et team fungerer godt eller dårligt, har det et potentiale til at præstere bedre. Men det kræver oftest en målrettet indsats.
Et teamudviklingsforløb kan derfor være en god investering. Jeg skræddersyr det til jeres behov og anvender som regel teamprofil og dialogspil som grundelementer.
En e-stimate teamprofil giver en dybdegående indsigt i både teamet og den enkeltes rolle og bidrag i teamet. Den bygger på anerkendte psykologiske teorier om menneskelig adfærd og motivation. Dens brug af farver og grafiske illustrationer gør den overskuelig og giver den værdi i hverdagen, hvor farverne bliver en naturlig del af den daglige kommunikation.
Før teamprofilen kan udarbejdes, gennemfører alle medlemmer i teamet en e-stimate personprofil. Det kan være enten en
– e-disc, som viser vores primære adfærdsmønstre i fire farver, hvilket giver et praktisk og enkelt dialogværktøj
– e-interpersonal, som også belyser de fire farver, men herudover viser otte karaktertræk, hvilket giver flere nuancer og større dybde til dialogværktøjet
En teamprofil og et teamudviklingsforløb skaber
• selvindsigt hos den enkelte
• indsigt i og forståelse for teamkollegerne
• forståelse og respekt for individuelle forskelligheder og kommunikationsformer i teamet
• forbedret kommunikation og styrket samarbejde
• et fælles sprog i teamet til at tale om adfærd, motivation og kommunikation
• åbenhed og legitimitet i teamet til at tale om disse emner
• grundlag for at forebygge og løse konflikter
• tilfredshed og fastholdelse
• forbedret opgaveløsning og performance
Kombinationen af en teamprofil og dialogspillet giver et solidt, fagligt afsæt for at arbejde professionelt med udvikling af teams.
Dialogspillet består af spørgsmålskort og arbejdsark, som er skræddersyet ud fra teamets profil. Gennem spillet opnår ethvert medlem af teamet en bedre forståelse af sig selv, de andre teammedlemmer og teamet som helhed.
Dialogspillet har til formål:
• at skabe større forståelse for den enkeltes styrker og svagheder
• at forstå og italesætte gruppemedlemmers forskelle og ligheder
• at styrke kommunikation og samarbejde i teamet
• at identificere kompetencer og udfordringer i teamet
• at forbedre performance i teamet
Udnytter I det fulde potentiale i jeres ledelsesteam?
Gør I hinanden bedre, arbejder i effektivt sammen og skaber fælles resultater?
Når ledelse er mest effektiv, er det en holdsport, hvor alle løber i position for hinanden, og hvor resultater og succes afhænger af holdets vilje og evne til at samarbejde om et fælles mål. Man opfatter ikke hinanden som konkurrenter, men supplerer hinandens kompetencer, udfordrer hinandens ideer, udnytter hinandens styrker og kompenserer for svaghederne.
Et udviklingsforløb for jeres lederteam er en god investering. Det kan anvendes af såvel nystartede som mere veletablerede lederteams.